Note
Du skal logge ind for at skrive en note.

Stille Eksistenser blev anmeldt i dagbladet Politiken 12.11.1886 af Edvard Brandes (1847-1931). Politiken blev grundlagt i 1884 af Edvard Brandes og Viggo Hørup.

"Politikens" forside, 12.11.1886.
"Politikens" forside, 12.11.1886.
Uddrag af anmeldelsen i "Politiken", 1886.
Uddrag af anmeldelsen i "Politiken", 1886.
Note
Du skal logge ind for at skrive en note.

Herman Bang. Stille Eksistenser.

Fire Livsbilleder. (Schous Forlag.)

Note
Du skal logge ind for at skrive en note.

Hr. Bang vilde have staaet sig ved at udgive den sidste udmærkede Fortælling Paa Vejen alene; de tre første er en lidt besværlig Indledning til det Ny, som Forfatteren med saa stor Dygtighed har set og genfortalt. Disse Skildringer – og saa hele Bogens Stil – vidner om, at Hr. Bangs Smag ikke endnu er saa ren og moden, som hans Talent er spirekraftigt og mangfoldigt.

[…] hans Stil har en Heldning mod denne Afknappethed, der bevæger sig i lutter korte Hovedsætninger. Eksempler kan findes paa hver Side af hans Bog, og det er derfor unyttigt at citere. Læserne vil formelig længes efter en velbygget Periode med Over- og Undersætninger, Hoved- og Bisætninger, saa træt bliver han af dette Regiment stakaandede Udtryk, der rykker frem som ensformige Tinsoldater.

Og medens man gennem denne Stil faar Indtryk af noget Maskinmæssigt, mener Hr. Bang underligt nok ved sit Foredrag at give selve Livet i dets Bevægelighed og Mangfoldighed. Han vil være, hvad man i Malerkunsten kalder Impressionist, og gengive det øjeblikkelige Indtryk: Tingene som de lige nu ser ud for Øjet, ikke saadan, som vi har vænnet os til at forestille os dem, skønt de ser anderledes ud. […]

Naar man nu ser bort fra den forkastelige Stil, saa er Ved Vejen i øvrigt en ganske fortrinlig Novelle, som indeholder store Løfter for Fremtiden hos en Forfatter, der vist ikke har fyldt de Tredive endnu. Den er saa særlig dansk. Dens Hændelser foregaar ved en lille Jærnbanestation og baade Stationens dagligdags Færdsel og dens Omgivelser – Landsby og natur – er lige nydeligt opfattede. Man ligesom ser Tog komme og gaa, hører deres Piben og lytter til de stillestaaende Repliker, der veksles mellem Togføreren og Stationsforvalteren.

Om ham og hans Hustru drejer Fortællingen sig, og de to Personer staar lyslevende for En, hverken forskønnede eller karikerede, men lige paa en Prik saadan som Virkeligheden former tarvelige Mennesker. Han er en godmodig og simpel Fyr, hun er ringe af Dannelse men fin og følsom af Sjæl. Hun sygner hen ved den noget raa Ægtemands Side. Et Øjeblik blusser hun op ved den Lidenskab, som en Fremmed føler for hende – denne tredje Person i Ægteskabet er Fortællingens eneste svage Figur – men hendes jævne Sind skræmmes bort fra alt, hvad der bryder den gængse Moral. Hun bortviser ham fra sin Nærhed og dør snart efter. Hendes Liv og hendes Død er lige ypperligt fortalte.

Dertil kommer en Række Interiører, som ikke kan berømmes nok for deres Sandhed og Ejendommelighed. Stationshuset med Toddy og L'hombreselskaber, en Skovtur til et Marked og en Garnisonskaptejns Hjem – og endelig en Ungkarleudflugt til Kjøbenhavn, hvor en ganske dejlig Løjtnant fungerer som vejviser for to ældre Herrer. Hr. Bang bruger det ikke ringe Fond af Humor, som han i Eksentriske Noveller viste sig i Besiddelse af.

Denne Fortælling bør læses i vide Kredse. Den er foreløbig det bedste nyt, Efteraarsliteraturen har bragt.

Note
Du skal logge ind for at skrive en note.