Når du i en skriftlig opgave skal angive en webside som kilde, bør din kildeangivelse indeholde:

  • Forfatternavn (eller den person, der er ansvarlig for sitets indhold)
  • Titel på websitet
  • Årstal for udgivelse
  • Entydig webadresse (URL) til den underside på websitet, du har refereret, citeret eller hentet oplysninger fra
  • Dato for dit seneste besøg på websitet, fordi websites ustandselig ændres.

Et link til denne iBogs afsnit om Det moderne gennembrud kan f.eks. se sådan ud:

Dahl, Per og Birgitte Dalsgård: Ved Vejen, 2011 vedvejen.systime.dk senest besøgt 16.01.12